Vil du gerne vide mere? Tidligere borgmester i Lancaster, Danene Sorace, og Go Vocals CEO, Wietse Van Ransbeeck, viser i vores masterclass Leading through listening, hvordan opbakning fra ledelsen ser ud i praksis, og hvordan du som fagperson kan opbygge den. Se masterclassen →
Den opbakning gør ikke kun dit arbejde lettere: den er også afgørende for, at arbejdet med borgerinddragelse i din kommune kan fortsætte på længere sigt. Så hvordan får du den afgørende opbakning? Her er vores bedste råd.
1. Få ledelsen med i dit kerneteam
Når du inviterer nogen fra ledelsen ind i dit kerneteam, fastholder du deres interesse for dine inddragelsesinitiativer. I stedet for at skulle overbevise dem udefra, får de en plads ved bordet, hvor de kan være med til at tage vigtige beslutninger, føle sig som en del af teamet og bakke op om jeres projekter, når der skal træffes beslutninger.
Afhængigt af, hvordan jeres organisation er skruet sammen, er det ikke altid muligt. Har du kun sjældent mulighed for at præsentere dit arbejde for ledelsen? Så sørg i det mindste for, at de er med til at sætte mål for jeres borgerinddragelse, så deres opbakning styrkes.
2. Aftal faste tidspunkter for at præsentere resultaterne
At lukke cirklen ved at rapportere jeres resultater til ledelsen er vigtigt for at fastholde opbakningen. En god måde at sikre det på er at aftale en fast rapporteringsrytme på forhånd, så alle ved, hvornår og hvordan resultaterne bliver formidlet.
Rapportering om borgerinddragelse hjælper ledere og politikere med at forstå, hvad borgerne mener, og hvordan deres input kan bruges i beslutninger. Værktøjer som Go Vocals AI-drevne Auto-Insights finder automatisk betydningsfulde mønstre i borgernes input, uden at du behøver teknisk viden. Med Auto-Insights kan du på få minutter afdække statistisk signifikante sammenhænge mellem demografi og emner, se nuancerede svarmønstre og spare timevis af analysearbejde, alt sammen argumenter for, at jeres arbejde med borgerinddragelse er både meningsfuldt og effektivt.
At få jeres rapportering om borgerinddragelse på dagsordenen til møder mellem afdelingschefer og borgmesteren er en god måde at sikre, at det, borgerne siger, når helt til tops. Borgmestre er trods alt valgt af borgerne, og de vil gerne vide, hvad borgerne har at sige.
Hvad skal du rapportere om?
Ledelsen, især på chefniveau, reagerer på beviser for et godt afkast. Gør jeres arbejde med borgerinddragelse til en datadrevet praksis i stedet for en "blød" aktivitet ved at fastlægge klare målepunkter, som betyder noget for beslutningstagerne. Vis, ud over deltagertal, hvordan borgerinddragelse bidrager direkte til kommunens prioriteter.
3. Inspirér ledelsen med konkrete eksempler
Ledelsen træffer bedre beslutninger og fordeler ressourcer mere effektivt, når de har en klar fornemmelse for, hvad borgerne mener. Spørg blot de fagpersoner, der optræder i vores cases.
Hvorfor ikke tage et kig i vores arkiv og inspirere jeres ledelse med stærke eksempler på borgerinddragelse, der lykkedes?
I København indsendte over 12.000 borgere forslag og stemte på dem. I den amerikanske by St. Louis var over 16.000 borgere med til at fordele en pulje på 250 millioner dollar.
Tidligere borgmester i Lancaster og Senior Strategic Advisor hos Go Vocal, Danene Sorace, sætter ord på, hvor vigtig opbakning fra ledelsen er:
"Jeg mener, det er politisk meget risikabelt ikke at investere i borgerinddragelse. Ting kan komme helt bag på én, men det gælder endnu mere, hvis man ikke har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der sker i sine lokalområder, og hvad der optager folk."
Hun deler flere erfaringer fra Lancaster i vores masterclass Leading through listening.
4. Forankr borgerinddragelse med en formel plan
Når du først har vakt ledelsens interesse, skal du sørge for, at den holder ved. Samarbejd med forvaltning og folkevalgte om at skabe en plan for borgerinddragelse, der beskriver jeres vision, processer og forventninger. En formel plan viser opbakning fra toppen og gør borgerinddragelse til en fast del af kommunens arbejde, så interesse bliver til varig opbakning.
Hvad skal planen indeholde? Klare mål, definerede roller og ansvarsområder, kommunikationsstandarder og rapporteringsstrukturer. Dokumentet kan også fungere som en guide for nye medarbejdere og ledere og sikrer kontinuitet, selv når der sker udskiftning i personalet.
Og så er der bonussen: en formel plan sikrer ikke kun opbakning fra ledelsen, den styrker også borgernes tillid. Når jeres borgere kan se, hvordan borgerinddragelsen er struktureret, og hvordan deres input bliver brugt, stiger både deltagelse og tillid til processen.
Vil du gå videre med det? Vores guide om at skalere borgerinddragelse internt gennemgår seks forudsætninger for at gøre borgerinddragelse til en fælles kompetence i hele organisationen.
Få støtte fra Go Vocals eksperter i borgerinddragelse
Go Vocals kunder får tilknyttet en fast Government Success Manager, der bidrager med strategier for borgerinddragelse, best practices og ny inspiration til projekter og den bedste brug af platformen.
Government Success Managers følger vores partnerkommuner gennem hele deres arbejde med borgerinddragelse, men kan også fungere som rådgivere og afholde inspirationssessioner for ledelsen, baseret på erfaringer fra over 500 lokale myndigheder. At inddrage denne form for ekspertise kan også styrke den politiske og ledelsesmæssige opbakning.
Vil du vide mere om at få opbakning fra ledelsen og gøre den til langsigtet succes?
Download vores guide om en kultur for borgerinddragelse for at få ekspertindsigt, cases og værktøjer, der hjælper dig med at få den afgørende opbakning og sikre, at jeres arbejde med borgerinddragelse holder i længden.



.jpg)



