.jpeg)
I sommer tog jeg fra rådhus til rådhus i USA, Canada, Storbritannien og rundt i Europa. Jeg satte mig ned med borgmestre, direktører og medarbejdere, der arbejder med borgerinddragelse, for at høre, hvordan de planlægger deres projekter, inddrager borgerne og viser, hvad de har leveret.
Én ting gik igen i næsten alle samtaler: Kommunerne er blevet meget bedre til at inddrage borgerne. De har bedre værktøjer, flere kanaler og flere borgere, der deltager, end nogensinde før... Alligevel når meget af den inddragelse aldrig frem til de beslutninger, politikerne går mest op i.
Og her er den ubehagelige sandhed: For politiske ledere var inddragelse aldrig målet. De er valgt til at levere på en plan. Inddragelse bliver først værdifuld for dem, når den hjælper dem med at føre planen ud i livet med borgerne i ryggen og viser borgerne, hvad man har opnået sammen. Uden den forbindelse forbliver den et plus, uanset hvor godt den bliver gennemført.
Inddragelse er midlet. Resultater er målet.
Hvis borgerinddragelse skal skabe strategisk værdi for ledelsen, handler det om ét spørgsmål: Hvordan kan politik og inddragelse styrke hinanden? I dag kører de for ofte hver for sig. Inddragelsen hænger ikke sammen med de beslutninger, der betyder noget, og det, borgerne siger, når ikke frem til dem, der træffer beslutningerne.
I de kommuner, jeg besøgte, var der tre ting, der blev ved med at stå i vejen:
1. Ledelsens prioriteter og borgerinddragelsen kører på hvert sit spor
Alle kommuner har en strategisk plan: ledelsens køreplan og de løfter, den bliver målt på. Alligevel arbejder de medarbejdere, der står for inddragelsen, sjældent ud fra den. De arbejder ud fra henvendelser: En forvaltning har brug for input, en deadline nærmer sig, en høring går i luften.
Derfor er de emner, borgerne bliver spurgt om, ikke altid dem, der betyder mest for planen, og ledelsen har ikke et klart overblik over, hvad borgerne siger om de prioriteter, den forsøger at levere på.
Vores egne data viser hullet. I vores kundeundersøgelse fra 2024 rangerede "at påvirke den politiske dagsorden" lavere blandt vores kunders prioriteter for borgerinddragelse end at nå ud til flere og at forbedre kvaliteten af processerne. Og scoren for inddragelsens betydning for den politiske dagsorden rykkede sig næsten ikke: fra 5,5 til 6,0. Kommunerne bliver bedre til at gennemføre borgerinddragelse, men at koble den til de beslutninger, der betyder noget, er stadig den svære del.
2. Inddragelsen kommer efter beslutningerne er formet
Hvad forvaltningerne planlægger at gøre, og hvornår, står skrevet i deres mobilitetsplaner, klimaplaner og boligplaner, men de planer ligger i separate PDF'er, der bliver godkendt, offentliggjort og sjældent set i sammenhæng.
Mens én forvaltning forbereder en stor omdannelse af et kvarter, hører inddragelsesteamet måske først om det ugen før lanceringen, nogle gange dagen før. På det tidspunkt er de vigtige valg truffet. Politikerne får input, når det er for sent at styre, og borgerne kan mærke, når en beslutning allerede føles truffet.
Fagfolkene kender det godt. Da vi på vores webinar i oktober spurgte, hvilke udfordringer de står med, var de to hyppigste svar, at anmodninger om høringer lander i sidste øjeblik, og at der ikke er et løbende overblik over fremdriften mod de strategiske mål.
3. Borgernes input former ikke det, der sker bagefter
Selv velgennemført borgerinddragelse ender ofte i en rapport. Resultaterne når projektteamet, måske de borgere, der deltog, og så stopper det. De finder sjældent tilbage til den strategiske plan eller til dem, der sætter de overordnede prioriteter. Det betyder, at kommunerne risikerer at gå glip af noget værdifuldt. På tværs af alle projekterne fortæller borgerne, hvad der betyder noget for dem, og den viden kan forme den næste runde af beslutninger.
Vores rapport Public Participation Trends 2026 peger på samme udvikling: Borgerinddragelse bliver i stigende grad vurderet ud fra, om den påvirker beslutninger, og politiske ledere arbejder mere direkte med data fra inddragelsen for at forklare de valg, de træffer. Når den kobling er der, ændrer det, hvordan politikerne handler.
Den amerikanske by Allen i Texas byggede sin borgerinddragelse op omkring opdateringen af sin kommuneplan, Allen 2045. Byrådsmedlemmerne fik direkte adgang til gennemsigtig, ufiltreret feedback fra borgerne, og det gav dem modet til at handle på den.
Når politik og inddragelse styrker hinanden
Allen viser, hvad der er muligt, når koblingen er på plads. Det, der slog mig mest under mine besøg, er, at svaret ofte allerede findes, i en PDF. Projekterne, prioriteterne og ofte også tidsplanerne står skrevet i strategiske planer og forvaltningernes køreplaner. Vi har ikke brug for, at kommunerne laver flere planer: Vi skal blive bedre til at koble de planer, de allerede har.
I de stærkeste teams, jeg har mødt, er det præcis det, der sker: Den strategiske plan er dagsordenen for borgerinddragelsen. De ser på tværs af forvaltningerne på, hvad der kommer i det kommende år, beslutter, hvor borgernes input stadig kan påvirke resultatet, og planlægger inddragelsen omkring de tidspunkter. Derefter fører de det, de hører, tilbage i planen og melder tilbage til borgerne, hvad der blev leveret.
Det gør borgerinddragelse til en måde at tage borgerne med gennem hele den politiske proces, fra det første løfte til det endelige resultat.
Politik giver inddragelsen et formål: Den viser, hvilke beslutninger borgerne skal være med til at forme.
Inddragelse giver politikken legitimitet: Den viser politikerne, hvad borgerne bakker op om, og viser borgerne, hvad man har leveret sammen.
Det er her, hverdagsdemokratiet finder sted. Det meste af det, politikerne leverer, er langt fra overskrifterne: den lokale park, legepladsen, den nye mobilitetsplan. En ny park kommer ikke på forsiden. Men når hvert løfte i en strategisk plan bliver formet sammen med borgerne og fulgt op over for dem, er det dér, tilliden bliver opbygget.
Vil I have et forspring? Vores gratis Inddragelsesplanlægger omsætter jeres strategiske plan til et udkast til en inddragelseskalender for de næste 12 måneder på få minutter, uden at I behøver at oprette en konto.
Hvad nu?
Så her er min udfordring til 2027: Åbn jeres strategiske plan, se på de løfter, jeres kommune har givet, og spørg, hvor borgerne skal være med til at forme, hvordan de bliver indfriet. Start dér, og lad inddragelsen følge efter.
Vi har brugt år på at blive bedre til at spørge borgerne, hvad de mener. Næste skridt er at sikre, at det, de fortæller os, former det, kommunerne leverer. Sådan bliver hverdagsdemokrati en del af at indfri løfter, én beslutning ad gangen.
Vær med i samtalen
Den 12. november deler jeg, hvad vi har lært af 35.000 inddragelsesprojekter i vores netværk, blandt andet hvad borgerne engagerer sig i, hvor inddragelsen vokser, og hvad det betyder for planlægningen af borgerinddragelse i 2027. Webinaret foregår på engelsk. Den 25. november følger vi op med praktiske sessioner i Storbritannien, Holland og Flandern.
.jpg)
